Selvmord på motorvejen
En mand blev påkørt og dræbt af en lastbil natten til fredag på den fynske motorvej E20 i retning mod Jylland. Bilisterne blev ledt af ved afkørslen Tietgenbyen ved det store motorvejskryds, der ligger midt på Fyn.
Politiet arbejdede på stedet siden klokken 3, hvor ordensmagten fik anmeldelsen, og indtil kl. 5.50, hvor vejen var ryddet igen.
Der er formentlig tale om et selvmord, lyder det ifølge tv2.dk.
Det drejer sig om en 60-årig mand, der stod skjult bag en bropille, inden han trådte ud foran lastbilen.
Bag rattet sad en tysk chauffør, som ifølge politiet næppe havde nogen chance for at undgå sammenstødet.