Vognmænd: Lad specialisterne om bremserne
Selvom langt de fleste vognmænd bestræber sig på at holde materiellet i orden, er der stadigt en række områder, hvor samspillet mellem ekspertise og elektronik ofte volder problemer. Et af de største problemer er bremserne på trailere og sættevogne, hvor der ofte er meget store udsving i bremse-effekten. Derfor er det vigtigt med en korrekt justering af trykluft-ventilerne.
Vognmandsforeningen FDL opfordrer til at sikre sig, det er en erfaren specialist, de får til at justere trykluft-ventiler og bremser. Ved at henvende sig til en god specialist er chancen for at godt resultat absolut størst, og derved øger man trafiksikkerheden og kan også spare mange penge på ekstra justeringer. Der er desværre for mange, som skifter belægninger i tide og utide – uden at problemet af den grund løses, og det vel at smide gode penge efter dårlige, mener FDL.
Et godt eksempel på, at det virkeligt kan betale sig at få en specialist til at justere tingene, er vognmand Carsten Fruelund Poulsen, medlem af bestyrelsen i FDL Indkøb. Carsten henvendte sig til den fynske specialist René Lundegård, der justerede systemet, så det fungerer optimalt.
»Ikke mere noget med først at ”varme bremserne op”, før der skulle tjekkes hos bilsynet. Jeg kørte lige direkte til syn, og bremserne blev godkendt uden skyggen af anmærkninger, og derfor er jeg ikke bange for at opfordre kollegerne til at få deres bremser justeret af virkelige fagfolk,« lyder det fra Carsten Fruelund Poulsen.
»Det bør understreges, at mine trailere er 6 og 7 år gamle, og der er ikke løsnet så meget som en skrue eller skiftet dele for at opnå de gode resultater. Hvis man kommer til René Lundegård, eller en anden specialist, i tide, kan man både spare på de nævnte justeringer, og på udskiftning af bremsebelægningerne. Mange får skiftet bremsebelægning hvert eller hvert andet år, da bremsebelægningen "dør", når der køres med lette læs. Jeg kører stadigt på original belægning med begge trailere. Inden jeg fik trykluft-ventilerne justeret hos René Lundegård, kunne jeg ikke mærke, at traileren, når den var tom, bremsede med. Det kan jeg nu,« siger Carsten Fruelund Poulsen ifølge FDL-Nyt.
[add:375]