23948sdkhjf

Ny afgift på arbejdsskader vil presse vognmænd

Regeringens planer om 1. januar at indføre en afgift på indbetalte bidrag til erhvervssygdomme og udbetalte erstatninger til arbejdsulykker har fået særdeles knubbede ord med på vejen af mange erhvervsorganisationer og oppositionens partier i Folketinget.

Ved førstebehandlingen af lovforslaget L68 i Folketinget tirsdag den 27. november blev der udtrykt mange bekymringer over endnu en afgift på erhvervslivet uden et egentligt incitament til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen. Kritikerne slår fast, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det arbejdsmiljø, medarbejderne bliver tilbudt, og den afgift, der skal betales.

Det fremgår af lovforslaget, at afgiften skal udgøres af 17 pct. af det samlede bidrag til erhvervssygdomme og 12 pct. af de udbetalte erstatninger til arbejdsulykker, og det vil indebære, at afgiftsgrundlaget, og dermed arbejdsskadeafgiften, øges fra år til år. Afgiften tænkes at træde i kraft allerede 1. januar 2013 og skal bygge på det forudgående årserstatningsudbetalinger. Det ventes at indbringe statskassen omkring 300 mio. kr. årligt.

»Det er almindeligt kendt, at transporterhvervet er et af de erhverv, der er hårdt ramt af arbejdsulykker, og det ønsker ikke mindst erhvervet selv ændret. Men en skatteskrue, som der lægges op til her, bidrager ikke til andet end at bringe virksomhederne yderligere i knæ økonomisk,« siger DTL’s erhvervspolitiske chef, Ove Holm, der også finder det kritisabelt, at det skal koste 200 mio. at opkræve de 300 mio., som lovforslaget lægger op til.

Sagen bringes op på et møde i Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalg den 12. december, oplyser Ove Holm.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072