23948sdkhjf

Chauffører må holde længere hvil efter færgetur

Det er slut med myndighedernes forsøg på stramme og rigide vurderinger af, om chauffører må forlænge en pause, når de gør brug af den såkaldte ”færgeregel.”

Grunden er en melding fra EU-Kommissionen som svar på et brev fra brancheorganisationen ITD.

I brevet ærgrer ITD sig over, at myndighederne har tvunget ufleksible tolkninger af køre-/hviletids-reglerne ned over chaufførerne, når de kører til og fra færger.

Nu melder EU, at chauffører selv må bestemme, om de vil forlænge et hvil i forbindelse med den såkaldte ”færgeregel” – så længe chaufføren overholder minimumskravet på et 11 timers hvil i døgnet og maksimalt 60 minutters afbrydelse, når han kører til og fra færgen.

"EU-Kommissionens tolkning giver god mening. Alt andet ville have været et mærkværdigt stift og rigidt system," siger chefkonsulent Lars Nielsen fra ITD.


Menneskeligt ansigt

Reglerne for køre-hvile-tid følger normalt en 24-timers-periode. I den periode er der nøje fastsatte krav til pauser og køretid.

Usikkerheden er opstået omkring chaufførernes ret til selv at bestemme, hvornår de begynder på en ny 24-timers-beregningsperiode, efter de har været med en færge. Her giver den såkaldte ”færgeregel” ret til at afbryde hviletiden, mens lastbilen bliver kørt af og på en færge.

Eksempelvis holder en chauffør måske 2,5 times pause, før han kører om bord på en færge. På færgen holder han så yderligere ti timers hvil. Sammenlagt er hvilet længere end de 11 timer, dagens længste hvil skal være på.

Men så kommer problemet: Kører chaufføren fra færgen ved midnat, synes han måske, det passer bedst ind i hans arbejdsdag først at begynde næste 24-timers periode klokken 07.00. Derfor fortsætter han hvilet fra midnat til 07.00.

Her har myndighederne nogle gange krævet, at det nye køredøgn begynder klokken 00.00 i stedet.

Derfor sendte ITD i oktober 2012 et brev til EU-Kommissionen for at få afklaret juraen.

I brevet skriver Kommissionen, at 24-timers-perioden ikke bogstaveligt skal følge døgnets timer. Hviler chaufføren længere end 11 timer, kan den efterfølgende 24-timers-periode sagtens forskydes tilsvarende.

"Resultatet er, at chaufføren får større indflydelse på sin arbejdsdag. Køre-hvile-tids-reglerne kommer i retning af at få et mere menneskeligt ansigt, og det er der brug for," siger Lars Nielsen.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.056