Arocs bliver Mercedes' nye anlægsbil
Mercedes-Benz har løftet sløret for en del af nyhederne på den nye anlægsbil, som lanceres næste år. Den kommer til at hedde Mercedes-Benz Arocs og får 16 forskellige valgmuligheder i motorer lige fra 238 til 625 hk.
Arocs kommer i et bredt program lige fra 8x8 til 4x2, og førerhuset kommer også i mange forskellige versioner.
Samtlige motorer til Arocs opfylder Euro 6-normen. Den mindste motor bliver en 7,7 liter med 238 hk, og den største i serien bliver 15,6 liter med 625 hk.