Dækbranchen: Danmark er bagud
Hos vore svenske naboer har regeringen vedtaget, at tunge køretøjer fremover skal have vinterdæk på de trækkende hjul i perioden 1. december til 31. marts. Kravet gælder i vintervejr, hvilket vil sige ved frost, sne, is eller lignende på vejbanen.
»Med beslutningen vil vi tilføje endnu en brik til sikrere veje og et bedre trafikflow, både for virksomheder og privatpersoner. Ændringen gælder for alle tunge køretøjer, uanset nationalitet, og vil derfor bidrage til både sikkerhed og konkurrenceneutralitet,« siger minister for infrastruktur Catharina Elmsäter-Sword.
Sammen med det nye krav om vinterdæk gælder stadig kravet om mindst 5 mm mønsterdybde på alle dæk på det trækkende køretøj. Loven træder i kraft den 1. januar 2013 og gælder for lastbiler, busser m.v. med en totalvægt over 3500 kg.
Problemer i DK
Det står i skærende kontrast, når den danske lovgivning kun foreskriver 1,0 mm mønsterdybde på lastbiler, der bevæger sig på de danske veje, mener Dækbranchens Fællesråd.
»Ikke underligt at vi i vintervejr ofte oplever lastbiler der sidder fast i sne og på glatte veje, selv i gaderne i indre by – og især på motorvejsramper, med store trafikale gener til følge,« lyder det fra organisationen i en pressemeddelelse.
For snart to år siden var der en høring omhandlende mere mønsterdybde på lastbildæk, og lovkrav om brug af vinterdæk på personbiler i Danmark.
[add:38]