Schmitz på kinesisk
Europas største trailerproducent, tyske Schmitz Cargobull, har underskrevet en joint-venture-kontrakt med Dongfeng Motor Group, en af de tre største lastbilproducenter i Kina, om et trailersamarbejde på det kinesiske marked.
Der skal bygges en ny fabrik i kinesiske Wyhan med en kapacitet på op til 40.000 trailere om året. Investeringen udgør omtrent 100 millioner euro over de næste fem år.
Prototyperne på trailere til det kinesiske marked bliver for øjeblikket designet og bygget i Tyskland, og de første eksemplarer ventes klar i 2014. Dongfeng vil skulle stå for salg og service gennem koncernens mange afdelinger i Kina.
[add:38]