23948sdkhjf

DEBAT: Kald det ved rette navn

Det er på tide, at vi skiller tingene ad, og kalder det cabotage-kørsel, når det er lovlig udført cabotage-kørsel, og at vi kalder det ulovlig national-kørsel, når det er ulovlig national-kørsel.

Begrebet ulovlig cabotage-kørsel er en forkert betegnelse, indenrigs-kørsel, kan man kun kalde for national-kørsel, uanset om den er lovlig eller ulovlig.

Hvis en udenlandsk lastbil udfører en transport inden for Danmarks grænser umiddelbart efter, eller før en international transport, er det en helt legal transport, som hermed er lovlig cabotage-kørsel, men hvis en udenlandsk lastbil udfører en transport inden for Danmarks grænser, uden at der er en forudgående eller en efterfølgende international transport, er det ULOVLIG NATIONAL-KØRSEL, hvilket ikke har noget som helst med cabotage-kørsel at gøre.

Der er desværre mange mennesker, - dem man snakker med ude på arbejdspladserne, men også chauffører og vognmænd, der er af den opfattelse, at udenlandske lastbiler må kører tre såkaldte, cabotage-ture, uden at man kan beskrive betingelserne for at have retten til det, man tror derfor, at hvis disse udenlandske lastbiler ikke kører flere end tre ture, er alt i skønneste orden. Denne uvidenhed/misforståelse er stærkt medvirkende til, at befolkningen ikke har så meget fokus på dette meget alvorlige problem for den danske vognmand, og for vort samfund i øvrigt.

Vi skal holde fast i, og fortælle hinanden, at hvis ikke, der som ovenfor beskrevet, er en forudgående eller en efterfølgende international transport, er ALLE (med undtagelse af kombi-transport, hvis man vel at bemærke tilmelder sig RUT registret) udført af udenlandske lastbiler, inden for Danmarks grænser ikke cabotage-kørsel men ulovlig national-kørsel, også kaldet pirat-kørsel.

Jeg håber, at ovenstående giver befolkningen og vore politikere en bedre forståelse for, hvad cabotage-kørsel er, og især hvad den ikke er.


Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062