23948sdkhjf

DTL: Positive cabotage-signaler

Selvom forslaget om en karensperiode på syv dage for cabotagekørsel - som DTL har været fortaler for - blev droppet af Folketinget i går, så finder DTL alligevel opmuntring i debatten:

»Det var opløftende at høre ministeren sige, at daglig brug af cabotage året rundt er imod ånden i forordningen og at forordningen i øvrigt er for slap. Desuden har debatten nu flyttet sig så meget, at hver eneste parti i Folketinget nu åbent erklærer sig som modstander af yderligere liberalisering, når reglerne skal justeres om 13 måneder,« siger DTL's direktør Erik Østergaard i en kommentar til debatten.

»DTL er som bekendt tilhænger af cabotage som det oprindeligt var tænkt af hensyn til miljø og effektiv transport. Men cabotage i et andet land skal have midlertidigt karakter. Derfor ramte både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i dag hovedet på sømmet, da de argumenterede for at ikke kun er den ulovlige men også den lovlige del af cabotage er et stort problem. For, hvis myndighederne fastholder fortolkningen om at man må køre tre ture hver dag året rundt i forbindelse med en international tur, så er kontrollen jo ikke meget værd. Så vil konkurrencen gå på laveste fællesnævner om løn og arbejdsvilkår som set i medierne for nyligt. I Danmark er der aldrig langt til grænsen og lønnen er høj, så det er ikke svært at gætte sig til udviklingen, hvis signalet er et uhindret marked for kørsel i Danmark til hjemlandets langt lavere løn. Vi hørte heldigvis det modsatte signal i dag,« siger Erik Østergaard.

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126