23948sdkhjf

DTL kæmper for kreditten

Folketingets behandling af et lovforslag, der skal gøre det lettere for virksomheder at få pengene ud af skyldnere, har fået de tre organisationer DTL, Håndværksrådet og Danske Speditører til at danne fælles front. De har i morgen torsdag fået såkaldt ”foretræde” for Folketingets Retsudvalg, hvor organisationerne vil argumentere for deres holdning til forslaget fra justitsministeren.

Kernen i lovforslaget er at gennemføre et EU-direktiv, der bestemmer, at der skal gøres mere for at bekæmpe forsinkede betalinger i erhvervslivet. Noget som mange vognmænd helt sikkert kender alt for godt til. Regeringens udgangspunkt har været, at der fastsættes en almindelig grænse for betaling på 60 dage, der kun kan fraviges, hvis der foreligger en ”udtrykkelig” aftale.

30 dages frist passende

Den grænse vil organisationerne godt have ændret til 30 dage – alternativt 45 dage, oplyser DTL's økonom Morten Pernø:

»I december 2011 foretog DTL en medlemsundersøgelse, der tydeligt dokumenterede, at det er et væsentligt problem for vores medlemmer, at kunderne ikke betaler rettidigt,« fortæller han.

DTL spurgte i undersøgelsen 335 tilfældigt udvalgte virksomheder, hvoraf 89 besvarede undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 26,6 pct.


Hyppige overskridelser

»Undersøgelsen afdækkede, at virksomhederne oplevede overskridelse af den aftalte betalingsfrist i 88 pct. af handlerne med de private transportkøbere og i 74 pct. af handlerne med de offentlige transportkøbere,« forklarer Morten Pernø og fortsætter:

»Der var især tale om overskridelser på op til ca. 10 dage – 1/3 af de adspurgte virksomheder oplevede overskridelser i denne størrelsesorden, hvad angår handlerne med såvel de private som de offentlige transportkøbere.«


Pres på likviditeten

Morten Pernø konkluderer, at disse overskridelser belaster DTL's medlemsvirksomheders likviditet og hæmmer deres i forvejen pressede konkurrenceevne, når de i et uvilligt lånemarked er nødsaget til at opnå ekstern, omkostningstyngende finansiering for at oppebære likviditeten. Problemet forstærkes markant i en konjunktursituation som den nuværende.

»Over halvdelen af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen mener, at en fast betalingsfrist på 30 dage vil være rimelig overfor deres kunder,« siger Morten Pernø og peger på, at lovforslaget allerede opererer med 30 dages betalingsfrist, når skvldneren er fra det offentlige.

Efter udvalgsbehandlingen fortsætter lovforslaget med to yderligere behandlinger før den endelige vedtagelse formentlig sker inden jul.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078