VM Tarm forlænger med Hankook
VM Tarm a/s er Nordens største producent af tanke i rustfast stål eller aluminium til transportbranchen, og når tanktrailere, tankanhængere, tankkærrer etc. ruller ud fra virksomheden i Tarm, sker det i langt de fleste tilfælde på hjul, som er OE-monteret med Hankook dæk.
VM Tarm a/s indledte i 2011 et samarbejde med Nordisk Dæk Import omkring levering af Hankook dæk, og her i efteråret har VM Tarm a/s fornyet aftalen med Nordisk Dæk Import, der har importeret Hankook siden 1980’erne.
»Hankook har vist sig at være det rigtige valg. Vi har ikke haft én eneste reklamation på Hankook dækkene, og det er bevis på, at vores kunder er tilfredse med vores valg af Hankook. VM Tarm a/s er en topmoderne virksomhed med forankring i mange års knowhow og brugerviden. Vi leverer kvalitetsprodukter, og når vi eksempelvis bygger en tanktrailer eller tankanhænger, skal kvaliteten – også på dækkene – være i top,« siger Sune Boelskifte, serviceleder hos VM Tarm a/s.
Hankook fylder rigtig meget på den internationale dækscene, og har i løbet af de seneste 10-20 år arbejdet sig op til at være blandt verdens mest kendte dækbrands. Virksomheden er verdens 7. største dækproducent og har 14.000 medarbejdere verden over, og en af Hankooks store målsætninger er at springe yderligere to pladser frem i feltet og inden i 2014 blive verdens 5. største dækproducent.
[add:329]