23948sdkhjf

50 år med SAWO

SAWO fylder i år 50, og det fejres hos SAWO i hovedafdelingen på Industrimarken 1, Støvring. Det sker med en reception fredag 16. november fra kl. 10 til 16, hvor en lang række af firmaets produkter også vil være udstillet.

Grundlæggeren af SAWO A/S, Flemming Christensen, fyldte desuden 75 år den 9. oktober 2012. Flemming Christensen stammer fra Frederiksværk og startede som 11-årig med at handle fugle/fuglefrø og har siden været en meget aktiv forretningsmand.

Efter endt militærtid kom han til at arbejde hos HIAB kraner i København og i 1962 blev han tilbudt af HIAB at starte hans eget værksted. Det blev opstarten til SAWO i Støvring.

SAWO-navnet stammer fra et firma, som Flemming Christensen opkøbte i 1977. Firmaet var Multilift-importør og bestod af fire civilingeniører som hed Sørensen, Andersen, Weidemeyer og Olesen, deraf navnet SAWO.

Virksomheden har vokset sig stor og stærk gennem årene og har i dag 220 medarbejdere på landsplan, som sælger, producerer, monterer og servicerer alt fra kraner, hejselad, medbringertrucks, tippelad, påhængsvogne, kærrer og til renovationsaggregater.

Flemming Christensen har også stor betydning for lokalområdet, hvor han i 1986 oprettede SAWO Fonden. Den har i årenes løb skænket utallige kunstværker til Støvring og Rebild Kommune.

Ligeledes har han været en vigtig spiller i en af Støvrings skoler; Bavnebakkeskolens projekt for skoletrætte elever og undervisning for ordblinde. Erhvervsklassens resultater og samarbejdet mellem skole og erhvervsliv blev startet for at man på en positiv måde kan få skoletrætte elever fastholdt i skolen og efterfølgende i uddannelse.

Af hensyn til traktementet vil SAWO værdsætte tilmelding til receptionen på 50aar@sawo.dk eller tlf 70100766.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062