23948sdkhjf

7,5 mio. ekstra til cabotage-kontrol

Regeringen og Enhedslisten har indgået en finanslovsaftale om bekæmpelse af social dumping, der bl.a. indebærer yderligere 7,5 mio. kr. til kontrol af cabotagekørsel - ud over de ekstra 10 mio. kr., som allerede er bevilget i 2013.

»Vi ser de yderligere 7,5 mio. kr. som et resultat af, at den øgede kontrol i dette finansår har afsløret de formodninger, som DTL hele tiden har haft om cabotageproblemets voksende omfang. Der snydes på vægten, og både den øgede bevågenhed og den konkrete, målrettede kontrol er medvirkende til, at hverken opdragsgiverne eller de udenlandske vognmænd kan gemme sig i hullerne,« siger DTL-direktør Erik Østergaard i en kommentar til aftalen.

Skærpet RUT-indsats

Finanslovsaftalen indebærer samtidig, at Arbejdstilsynet skal kunne udstede administrative bøder til udenlandske tjenesteydere, der overtræder anmeldelsespligten til RUT-registret. Hermed får Arbejdstilsynet mulighed for hurtigt at reagere over for udenlandske tjenesteydere, der ofte er kortvarigt i landet.

Der er derfor enighed mellem aftaleparterne om, at RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) skal styrkes yderligere med flere og mere tilgængelige oplysninger, hvilket også glæder Erik Østergaard:

»Særligt, når det drejer sig om kombineret transport, ser vi meget gerne, at RUT-forpligtelserne skærpes betydeligt. Indtil nu tror jeg ikke, at udenlandske virksomheder, der beskæftiger sig med systematiske kombitransporter fra fx havne har bekymret sig synderligt om RUT-registrering,« siger DTL-direktøren.

[add:329]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062