Voldsom ulykke savner vidner
Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner til et voldsomt trafikuheld på Bollervej ved Horsens tirsdag kl. 13.18, hvor en 84-årig mand fra Horsens kørte frontalt sammen med en lastbil.
Afhøringer af den 55-årige polske lastbilchauffør og andre vidner peger på, at ulykken skete, fordi den 84-årige sad i en traktorkø og trak ud for at overhale traktoren. I den forbindelse stødte han sammen med lastbilen, skriver Horsens Folkeblad.
Der skulle have været to andre biler i køen, som politiet gerne vil tale med for at få klarlagt forløbet.
Den 84-årige mand svævede i går stadig i livsfare, mens lastbilchauffør og hans medpassager slap uden større fysiske skrammer.
[add:370]