23948sdkhjf

Styrket AMU-samarbejde

Et større udbud af arbejdsmarkedskurser og et øget fokus på kunders behov og vilkår.

Det skal blive resultatet af et styrket, strategisk samarbejde mellem de to private AMU-udbydere, TUC Syd og Uddannelsescenter Fyn (UC-Fyn).

Samarbejdet mellem de to selskaber vil især styrke uddannelserne inden for lastbil-, bus- og taxiområdet. Konkret består samarbejdet i koordinering af udbud og fælles udnyttelse af ressourcer.

»Det handler om at være til stede for kunderne. Både geografisk og i tilrettelæggelsen af kurserne. Vi vil i endnu højere grad kunne udbyde kurser på både dag-, aften- og weekendbasis. Skal vi for alvor opkvalificere mennesker, der søger nye kompetencer, så skal de ikke først tilpasse sig, hvornår en skole har åben. Vi holder åben, så det passer til forskellige menneskers behov,« siger direktøren for UC-Fyn, Asmus Brigsted.

UC-Fyn indgår nu altså i et formaliseret samarbejde med TUC Syd, der opererer fra Vejen. Men TUC Syd kastede sig allerede i foråret ind på det fynske område, da selskabet overtog det store transportuddannelsescenter i Ellested ved Nyborg.

Adm. direktør for TUC Syd, Torben Lauesen, ser også frem til resultaterne af det strategiske samarbejde:

»Med de to selskabers samarbejde vil vi kunne udnytte ressourcerne bedre og sikre, at flest mulige uddannelser bliver udbudt og gennemført. Når vi har flere lokationer at operere ud fra, så gør vi det samtidig nemmere og mere tilgængeligt,« understreger Torben Lauesen.

[add:368]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078