Ny tiptrailer til Allan & Jesper
Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S i Toftlund har for nylig afhentet deres nye Kel-Berg 60 m3 4-akslede tiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.
Allan & Jesper har 15 biler, hvoraf cirka halvdelen er forvogn-hængere og halvdelen trækker-trailere. Desuden råder de over et antal læsse- og gravemaskiner, som dels bruges i høsten, dels kører i firmaets egen grusgrav.
Den nye Kel-Berg trailer er en 60m3 tiptrailer med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket gør chassiset ekstra stabilt. Traileren har en totalvægt på 48.000 kg og ruller på 4 stk. 9 tons BPW-aksler tromlebremser og original BPW-luftaffjedring.
[pic:18823]Kassens sider/bund er fremstillet i rullet svøb i 7 mm aluplade i speciel slidstærk kvalitet. Bunden er forstærket med ekstra 7 mm plade.
Bagklappen er monteret indvendig og tophængt, med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Den er fremstillet af 40mm ALU-profiler med kraftig ALU-kanter. Tophængslerne er flyttet 180mm frem, for 10% større åbning ved aflæsning.
Traileren er udstyret med underkøringskofanger, cyklistværn og arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Derudover er der på traileren monteret en rullepressenning.
[add:338]