23948sdkhjf

Landsklub politianmelder Schenker

»I disse tider hvor dét at have et job langt fra er en selvfølge, og hvor forhandlingerne om næste års finanslov viser, at der er brug for, at vi alle bidrager til samfundets fælles kasse, må vi igen konstatere, at der findes virksomheder, der ønsker at springe over, hvor gærdet er lavest«.

Sådan lyder det fra Harald Fabricius, formand for Landsklubben Danske Godschauffører under 3F, i forbindelse med, at landsklubben netop har meldt Schenker i Hvidovre til Fyns Politi for det, landsklubben mener, er ulovlig kørsel til og fra Langeskov på Fyn.

Landsklubben mener således, at Schenker har overtrådt EU Forordning 1072/2009, der handler om cabotagekørsel ved at have gennemført cabotagekørsel uden forbindelse med international transport.

Længere tids observation og fotodokumentation

Politianmeldelsen kommer efter det Harald Fabricius oplyser er »længere tids observationer og fotodokumentation af flere bulgarske last- og personbiler«.

De danske godschaufførers formand fortsætter:

»Det kørselsmønster vi har kunnet dokumentere, er helt klart cabotagekørsel som minutiøst planlagt udføres som en permanent og løbende aktivitet. Det hele er sat i system for at omgå reglerne. Sat i system for at slippe billigst muligt. Sat i system kun for at øge egen profit.

Det vil vi ikke finde os i. Nu må det det stoppes. Er det dit eller mit job, der ryger næste gang? Hvilken vognmand må som den næste kaste håndklædet i ringen eller presses til en kreativ driftsform, der udfordrer love og regler og ikke mindst sætter færdselssikkerheden under pres?«


Brug for handling nu

Meldingen fra landsklubben formand slutter:

»Der er brug for handling nu. Så kære regering, ministrer og medlemmer af Folketinget, slå nu den prop i hullet og stop udflytningen af danske job. Skab en sund og fair konkurrence til gavn for alle i den danske transportbranche og ikke mindst til gavn for danske skatteydere«.

[add:352]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062