23948sdkhjf

Autotransporter tabte biler - og kørte videre

Det var lidt over midnat natten til fredag, at politiet i Hordaland i Norge fik meldinger fra bilister om, at der lå to bilvrag på motorvej E16 ved Voss. De var faldet af en autotransporter, uden at chaufføren var stoppet af den grund, skriver tungt.no.

Autotransporteren havde otte nye Volvo'er på ladet, og chaufføren mente tilsyneladende, at han godt kunne undvære to.

"Chaufføren stoppede efter et stykke tid, men ikke lige med det samme," siger en lokal politichef til NTB.

Det viste sig, at yderligere to biler havde fået store skader.

Chaufføren, en 27-årig nordmand, virkede ikke helt klar i hovedet, mente politiet, der derfor udtog blodprøve på ham og beslaglagde kørekort. Han mistænkes for at være påvirket af en eller anden form for rusmidler.

[add:370]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078