23948sdkhjf

Nordiske vognmænd: Der skal handles nu

Vejtransport er i en nedadgående prisspiral, som nogen forsøger at løse ved at finde arbejdskraft med lavere lønninger eller ringere sociale vilkår, eller sågar ved at snyde med køre- hviletid, overlæs osv.

Det mener NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsen, der repræsenterer DTL og dets nordiske brødre i Bruxelles.

»Det er på tide, at erhvervet står samlet og kæmper imod vrangforestillinger om omfanget af cabotage og tomkørsel og manglende vilje til at skabe klare og gennemsigtige EU regler for erhvervet,« siger han.

NLA har netop sendt organisationens kommentarer til Kommissionen i forhold til den rapport som en række professorer fremlagde for Kommissionen i sommers. Rapporten forholder sig til manglen på chauffører, praksis ved kontrol og håndhævelse, udførelse af cabotage samt innovation. NLA peger på en række elementer, som savnes i rapporten – ikke mindst en definition af, hvornår cabotage ikke længere er midlertidigt og ikke-systematisk. Med andre ord: Hvornår der kan stilles krav om, at en vognmand skal etablere sig i det land, hvor han hidtil har udført cabotage?

Vognmænd kannibaliserer hinanden

»Som en af mine kollegaer fra et af de nyere EU-lande har udtrykt det: ”I dag kannibaliserer vognmændene på hinanden, og der er ingen af os, der vinder noget”. Jeg er ganske enig: Der er ingen vindere i transportbranchen, som tingene er nu,« siger Søren Hyldstrup Larsen.

»Der er nogle, der på kort sigt kan score en gevinst, men det sker på en måde, der ikke sikrer erhvervets langsigtede overlevelse som et effektivt, kvalitetsbevidst, innovativt og miljørigtigt erhverv. Derfor må vi handle nu for at stoppe denne udvikling. Det er også i samfundets interesse, at vejtransport ikke drives af kortsigtede hensyn,« siger han.

Han sporer, at de europæiske politikere har fået større fokus på udfordringerne i transportbranchen, men mener samtidig, at det er vigtigt, at alle organisationer i hele Europa tager handsken op nu:

»Der ligger en udfordring i at få nogle regler for, hvilke sociale vilkår og lønninger, der så skal gælde for chauffører, der kører i et andet land end deres hjemland. Dette kan blive et bureaukratisk mareridt, og det skal undgås – men det undgås ikke ved at være modstander af en åben debat om fremtidens vejtransportmarked,« slutter NLA-direktøren.

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047