23948sdkhjf

3F: Tynd rapport på transport-området

Den store rapport om social dumping er tynd, når det gælder indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel, mener 3F, der til gengæld glæder sig over, at Transportministeriet lover, at rapporten kun er første skridt. Andre løsninger skal findes i et udvalg, hvor transportbranchen og ministeriet ser på konkrete forslag, der bremser social dumping på landevejene. Og transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har varslet, at der kommer et udspil mod det, fagforbundet kalder piratkørsel, før jul.

I rapporten fremgår det bl.a., at udenlandske lastbiler blot står for fire procent, at den godskørsel, der køres internt i Danmark. Men 3F peger på, at rapporten bygger på mangelfulde tal. De kommer fra EU. Og her bidrager kun syv lande med tal, der tæller den såkaldte cabotagekørsel.

»Der mangler blandt andet tal fra Bulgarien, Rumænien og Baltikum. Og det er herfra, vi ser de største problemer med piratkørsel, social dumping og lastbiler, der er her ulovligt. Det er også her, danske vognmænd har de fleste af de lastbiler, der er udflaget fra Danmark,« siger formand for 3F Transportgruppen Jan Villadsen til 3f.dk.

[add:329]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05