Kontrolaktion: 89 af 255 skrevne rapporter på udenlandske plader
Rigspolitiet afholdt i uge 41 en multikontrol i samarbejde med udvalgte politikredse og bl.a. SKAT, Trafik, Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Der blev standset 1168 tunge køretøjer og konstateret 635 forseelser, heraf de 123 relateret til udenlandske køretøjer.
Bred fokus
Kontrollen indgik i rækken af fælleseuropæiske kontroller, der planlægges af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL. Politikredse der ikke deltog i multikontrollen afholdt tungvognskontroller i TISPOL regi.
Politiets tungvognspersonale havde fokus på fejl og mangler, belæsning, køre- og hviletid, farligt gods, affald, dyretransport, særtransport, cabotage, tilladelser og attester og hastighed på de tunge køretøjer.
Chaufførerne blev bl.a. kontrolleret for kørekort, spiritus- og narkopåvirkethed, uddannelsesbevis m.m.
255 rapporter, de 89 på udenlandske biler
Ud af de standsede køretøjer blev der optaget 255 rapporter, heraf 89 på udenlandske køretøjer.
Af forseelser kan nævnes i antal:
Tekniske mangler, 39, overlæs / akseltryk, 19, farligt gods, 18, køre- og hviletid, 229, fejl ved kontrolapparat, 114.
Et køretøj fik klippet nummerpladerne under kontrolaktionen.
[add:359]