23948sdkhjf

Følgebilschauffør mast mellem lastbiler

Chaufføren af følgebilen til en sværtransport måtte natten til tirsdag skæres fri, da han blev klemt fast mellem to lastbiler. På sin vej østpå over Storebælt blev følgevognen - trods masser af blinkende lygter - påkørt bagfra af en anden lastbil og dermed presset op mod sværtransporten, som han kørte efter, lyder det fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ifølge ritzau.

Føreren af følgebilen er blevet indlagt på Slagelse Sygehus med en del brækkede knogler. Han er ikke umiddelbart i livsfare, siger vagtchef Søren Østervig.

Ulykken skete kort før betalingsanlægget på den østlige del af broen og betød, at broen måtte lukkes i retning mod Sjælland i et par timer.

[add:368]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191