Ny tiptrailer til Tommerup
MTDK A/S i Randers har netop leveret en ny AMT 4-akslet asfalt-tiptrailer til Kai Andersens Eftf. i Tommerup. Traileren er designet og opbygget således, den udnytter de nu gældende regler for 54 tons vogntogsvægt.
Køretøjet er udstyret med 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, hvoraf de forreste 3 aksler er faste, og den 4. aksel er medstyrende.
Dækdimensionen hedder 385/65 R22,5 på stålfælge, bremseanlæg er Knorr EBS med RSP‐program og 1 stk. hæve/sænke‐ventil.
Tipkassens rumindhold er 35 m3 og er blandt andet udstyret med en 4 mm Hardox 450 ekstra bund i fuld længde.
Endvidere er der monteret ekstra alu‐top på tipkassen, hvilket øger kapaciteten med ca. 23 m3 ekstra.
Af andet tilvalgt udstyr kan nævnes; liftaksel på 1. & 4. aksel, rullepresenning og plast-værktøjskasse.
Kai Andersens Eftf. blev stiftet i 1948 og blev i 1988 overtaget af den nuværende ejer Torben Andersen. Virksomheden består i dag af 33 lastbiler af enhver art, hvilket gør Kai Andersens Eftf. i stand til at udføre mange forskellige transportopgaver.
[add:361]