Carstens nye MAN kommer overalt
Afstemning til krævende kørsel på byggepladser m.v. og komfortabel, brændstofbesparende specifikation til landevejskørsel er uforenelige størrelser. Eller er det? Ikke mere!
Det ses af den nye MAN, som vognmand Carsten Christensen i Ikast netop har fået leveret af salgskonsulent Bjarne Mathiasen fra MAN Truck & Bus.
Den nye bil er en MAN TGX 26.540 6x4H/4, og hemmeligheden ved den skjuler sig bag bogstavet ”H” i modelnavnet. Det står nemlig for ”HydroDrive”, der er hydraulisk træk på forakslen med en kompakt, men kraftig hydraulikmotor i hvert forhjul.
Det giver den fremkommelighed på byggepladser, som Carsten Christensen har brug for ved levering af sand, kalk etc. med tiptrailer landet over. Når hydraulikmotorerne slås fra, sikrer systemet, at brændstoføkonomien ved landevejskørsel er på niveau med en normal lastbil til landevejskørsel. Det er vigtigt ved de lange landevejstransporter, som opgaverne også indebærer.
[add:359]