Kolliderede under ombord-kørsel
Et mindre færdselsuheld fandt onsdag aften sted på Færgevej i Helsingør, hvor en 72-årig mand fra Sverige pludselig overskred sin bane og kørte ind i en tysk indregistreret lastbil, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Klokken 18.47 blev Nordsjællands Politi derfor kaldt til stedet, men betjentene kunne heldigvis hurtigt konstatere, at der ikke var store personskader.
En medpassager i den svenske mands bil måtte dog sendes til Hillerød Hospital til observation for piskesmæld, oplyser Nordsjællands Politi.
[add:338]