DEBAT: Mere fart-diskussion
Det her er en latterlig debat, der blot viser, at man fortsat benytter gamle "dyder".
Kan man ikke få folk til at overholde de gældende love, ja så tilpasser vi bare lovene til det, folk vil.
Præcis dette er man ved at gøre nu, og hvorfor er det lige, at man vil hæve fartgrænsen for lastbiler? Det er jo den øvrige gruppe af trafikanter, der både er flest af og samtidig den gruppe, der overtræder hastigheder oftest.
Nej, lad bare hastigheden i bymæssig bebyggelse være på 50km/t, og lad den så være gældende for alle. Mere travlt har vi vel ikke.
Dan F. Jørgensen
Løkkehøj 2 e
5471 Søndersø
Det er klart, at jo hurtigere man kører, jo værre bliver en ulykke. Så det lyder umiddelbart tosset i mine ører, at vi skulle op og køre 100 km/t på motorvej - som jeg har forstået det - også pga. det uforholdsmæssigt forhøjede brændstofforbrug, men når det er sagt, har Willy Davidsen fuldstændig ret i, at det er forskellen på farten, der er det værste og farligste.
Som jeg ser det, giver det god mening, at alle kører samme hastighed på landevej og inden for byskiltet, og ikke som i dag, hvor der er forskel. Det giver ofte kø og uhensigtsmæssige overhalinger, hvilket får mig til at tænke på det meget omfattende misbrug af traktorer som erstatning for en noget mere sikker lastbil, der er bygget til formålet, og som også er reguleret af regler, der er tilpasset til formålet.
Men det er jo en anden diskussion, som også er oppe i tiden. Desværre er landbrugsforeningerne stærkere end almindelig sund fornuft, så det bliver nok ikke anderledes. Jeg er bare glad for, det ikke er min familie, der skal færdes på Lolland/ Falster, det er rent trafikanarki og tåbeligt, at det kan foregå i et ellers oplyst land som vores, og som nok ellers er hurtigt til at stoppe den slags.
Johnny Jensen
Kuskevej 29
4760 Vordingborg
Der er ikke ens hastigheder i de enkelte stater i USA (jf. Willy Davidsens indlæg), og der er også i dag forskel på personbiler og lastbiler.
Dette link viser de aktuelle hastigheder i de enkelte stater:
http://www.motorists.org/speed-limits/state-chart
Bent Nøhr Risager
Bejt Vænge 27
9800 Hjørring
[add:359]