Udenlandske chauffører: Et rent helvede
Sveriges Radios dokumentarprogram Kaliber sendte i søndags et længere indslag om vilkårene for de mange udenlandske lastbilchauffører, der kører i Sverige. Flere af chaufførerne kaldte i programmet vilkårene "elendige" eller "et rent helvede".
»For os er det en kamp for overlevelse. Speditørerne og transportkøberne prøver at snyde os,« siger en af de interviewede chauffører, en rumæner der kalder sig "Kostel", ifølge åkeri.se.
»Det er ren elendighed. Hver gang jeg kører hjem, tænker jeg - nej, det er slut, jeg kan ikke fortsætte. Men jeg kører alligevel altid tilbage,« fortæller Kostel om livet på Europas landeveje.
Lønningerne blandt de udenlandske chauffører, som programmet har talt med, ligger fra 6500 kr/måned og op til 17.000 kroner for en god måned med rigtig meget kørsel. Flere af chaufførerne forklarer også, at de tvinges til at køre ulovligt over lange strækninger eller til at fifle med fartskriveren.
[add:352]