23948sdkhjf

Chauffører protesterer i Bruxelles

Der er fælles protest, når europæiske chauffører er i aktion tirsdag. Det sker i EU's "hovedstad" Bruxelles, der får besøg af lastbiler, der kører i protest-konvoj.

Samtidig er der demonstrationer, der skal forbi Europa-parlamentet og EU-kommissionen. Her vil 700 transportfolk markere, at såkaldt piratkørsel, løndumping og slaveri i europæiske førerhuse skal stoppes.

Det er ETF, Det Europæiske Transportforbund, der står bag protesterne, der skal råbe politikerne op. Og ETF har lavet en rapport, der dokumenterer, at Europas veje er fyldt med massive problemer, skriver 3f.dk.

»Vores undersøgelse viser, at 95 procent af de chauffører, der kører i andre EU-lande end deres eget, mærker diskrimination på løn. Og de må arbejde under forhold, der er fuldstændig uacceptable i et hvert andet job,« oplyser Cristina Tilling, der er politisk sekretær for vejtransport i ETF, til 3f.dk.

Ifølge rapporten får 8 ud af 10 eksportchauffører ikke løn under af- og pålæsning, og 60 procent får kun løn, når hjulene ruller.

[add:361]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063