Første 3-akslede Actros med Euro 6 til Skive
»Vi finder altid en løsning.«
Sådan lyder sloganet hos Skive Køletransport i Højslev ved Skive. Ved indkøbet af ny trækker blev løsningen den miljørigtige. Skive Køletransport har netop indsat en ny Mercedes-Benz Actros 2551 LS 6X2 sættevognstrækker som den anden lastbil i deres vognpark, der opfylder Euro 6-miljøstandarden. Dermed gør virksomheden sig klar til at opfylde kommende miljøkrav.
Den nye Actros har i Euro 5-versionen reduceret brændstofforbruget med 6 % i forhold til sin forgænger. Men for Skive Køletransport spiller forbruget så stor rolle, at de har tilvalgt Euro 6-modellen, som sænker brændstofforbruget med yderligere 3%.
[pic:18652]Om baggrunden for indkøbet udtaler direktør Anders Mikael Christensen:
»Vi ønsker at være innovative i alt hvad vi arbejder med. Også når det gælder kommende miljøkrav vil vi med dette skridt kortlægge effekten og omkostningerne for virksomheden, så vi er klædt rigtigt på, når Euro 6 bliver et lovkrav.«
Ud over det for virksomheden vigtige miljøhensyn har Skive Køletransport store forventninger til ny motorteknologis forbrug. Desuden anvender Skive Køletransport systemet FleetBoard til at monitorere lastbilens forbrugsmønster, for derved at kunne give chauffør og vognmandsforretning feedback til at opnå den mest brændstofbesparende køremåde.
»Det er ikke nok bare at have en brændstoføkonomisk bil længere. Brændstoffets fortsat større betydning for vognmandsforretningens økonomi gør, at vi fremover er nødt til at overvåge kørselsmønstret objektivt. FleetBoard hjælper os hertil, og vi er nået frem til overraskende konklusioner hos flere vognmandsforretninger. Det er et holdningsspørgsmål hos virksomheden, for løbende brug og undervisning er krævet, hvis vi ikke skal falde tilbage i gamle dårlige vaner,« udtaler Lars Høstrup fra Ejner Hessel A/S i Viborg, som har leveret den nye lastbil til Skive Køletransport.
[pic:18653]Bilen er den første tre-akslede Mercedes-Benz Actros med Euro 6-motor, men Mercedes-Benz har leveret nye to-akslede Euro 6-biler siden starten af 2012. Motorteknologi, som opfylder Euro 6-standarden, er fortsat tilvalg i Actros-modellen, men den kommer til at være standard for den nye Mercedes Antos, som kommer til Danmark hér til efteråret.
Den nye lastbil er udstyret med det store GigaSpace-førerhus og malet af i virksomhedens røde, hvide og blå farver hos Skive Au2lak A/S.
Lastbilen er opbygget hos Ejner Hessel A/S og leveret af afdelingen i Viborg af salgskonsulent Lars Høstrup.
[add:338]
[add:366]