23948sdkhjf

Dieseltyverier boomer

Fra 2007 til 2011 steg antallet af dieseltyverier med 40 procent, og tendensen fortsætter i 2012. I 2011 var der 628 tilfælde af dieseltyverier i Syd- og Sønderjyllands politikreds mod 448 i 2007.

Derfor var tyverier af diesel et af hovedpunkterne på en sikringskonference torsdag på FDE Center i Padborg. Her udvekslede transportører, transportkøbere, politi og andre viden og erfaring.

»Tyveri af diesel er et af de helt store emner for os. En tømt tank kan løbe op i 1000 liter, og dieselkortene kan misbruges. Der er tale om store pengebeløb,« sagde adm. direktør Allan Jepsen fra transportvirksomheden Contino A/S.

Mistet 800.000

Olieselskabet OK har i år indtil videre haft et tab på 800.000 kroner på grund af dieseltyvene.

»Vi ser en stigende tendens. Ved vores tankstationer kommer der kassevogne fyldt med beholdere, og så forsvinder der hurtigt 1000 liter diesel på ti minutter,« lød det fra produktchef Henrik Bruun Guldmann.

Heldigvis var konferencens budskab, at det er muligt at slå igen mod de kriminelle – også hvad angår misbrug af dieselkort, som ofte rammer vognmænd.

Meget tyder på, at en hårdere kamp mod kriminaliteten har effekt. Mens antallet af dieseltyverier i hele regionen stiger, har der de seneste år været lidt færre anmeldelser fra selve Padborg-området. Grunden kan være, at byen har nydt godt af en massiv indsats mod kriminalitet de seneste år.

[add:362]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094