DEBAT: Eventyret snart slut
Vedrørende indlæg omkring vindmøller:
Som jeg ser det, er der ingen tvivl: Vestas må se på alle udgifter. Jeg tror, som Henning skriver, at jernbane ikke er en løsning, hverken økonomisk eller logistikmæssigt.
Men jeg tror, at man må indstille sig på, at det snart er slut med produktion af møller og vinger i Danmark. Det er for dyrt at producere i Danmark, og man vil producere møllerne i de lande, de er solgt. Det er billigst, og det vil køberne af møllerne i stigende grad forlange på grund af arbejdspladserne.
Jeg tror, det er slut med mølleproduktion i Danmark inden for 5 til 6 år både med hensyn til Vestas og især Siemens. Lad jer ikke forblænde af de investeringer, Simens gør sig her i Danmark. Jeg husker tydeligt, hvordan det gik med Dancall i Pandrup. Store planer og store investeringer, men med ét var fabrikken lukket, og den viden, der var til stede, var spist.
Eventyret er snart slut. Vi må i gang med at finde på et nyt. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Mick Hansen
Fællesvej 2
8766 Nørre Snede
[add:243]