Lastbil-demonstration er smuldret
En planlagt demonstration med lastbiler foran Christiansborg på mandag 24. september bliver ikke til noget. Demonstrationen var en udløber af stormødet i Middelfart 9. juni og andre stormøder i Europa hen over foråret og sommeren.
Planen var at lave en koordineret aktion i en række nord- og vesteuropæiske lande ved de nationale parlamenter, men det bliver ikke til noget - i hvert fald ikke i denne omgang.
FDL og en gruppe selvkørende vognmænd har stået for det danske indslag, og herfra melder man, at man kun har modtaget fire tilmeldinger til demonstrationen, som var planlagt til at bestå af 20 lastbiler fra forskellige vognmænd.
[add:38]