Stralis Hi-Way blev Årets Lastbil
Det er lige 10 år siden, at Iveco Stralis sidst blev tildelt den ærefulde titel som Årets Lastbil. Nu er Iveco Stralis fornyet så kraftigt, at efterfølgeren, Stralis Hi-Way, gentager kunststykket.
Titlen blev uddelt i aftes ved en festlighed på IAA-messen i Hannover, der åbner for publikum i morgen og varer frem til torsdag 27. september.
”International Truck of the Year 2013”, som er den officielle titel, uddeles hvert år til den lastbil, som har givet det største bidrag til [pic:18605]forbedring af transportøkonomien på landevej. Den internationale jury, som udvælger ”Årets Lastbil”, består af fagjournalister fra 24 europæiske lande. Juryen har eksisteret siden 1977, og dens medlemmer udskiftes løbende, når der er behov for det.
Fire nominerede
For tiden er det Lastbil Magasinets tekniske redaktør, Ivan Stjernqvist, der er det danske medlem, og han blev optaget i juryen første gang i 1990. Dengang var 13 lande tilknyttet, men siden er kredsen blevet udvidet flere gange. I øjeblikket er 24 lande fuldgyldige medlemmer.
[pic:18604]Fire nye lastbiler var i spil til årets titel. De nominerede var:
- Ford Otosan New Cargo
- Fuso Canter 4x4
- Iveco Stralis Hi-Way
- Mercedes-Benz Antos
Selve afstemningen er hemmelig, og hvert jurymedlem har 12 point til fordeling blandt de nominerede kandidater. Der må højest placeres 7 point på en enkelt kandidat, og man behøver ikke at anvende alle 12 point.
Resultatet blev:
1. Iveco Stralis Hi-Way 138 point (7 point fra Lastbil Magasinet)
2. Mercedes-Benz Antos 107 point (5 point fra Lastbil Magasinet)
3. Ford Otosan New Cargo 36 point
[add:338]