23948sdkhjf

Vehco på IAA med ny temperaturovervågning

Flådestyringsproducenten Vehco er med igen, når IAA i Hannover åbner dørene for lastbilmessen den 20. til 27. september 2012. Under navnet Vehco Cold præsenterer Vehco sin nye løsning til temperaturovervågning på kølevogne, der bl.a. kan kontrollere flere klimazoner.

Vehco Cold er en trådløs løsning, baseret på RFID til registrering af temperaturer i lastrummet. Der kan installeres op til fire måle-sensorer i et køretøj, så der kan overvåges flere klimazoner eller områder i lastrummet. Hver af de aktive transpondere er forsynet med batteri, der kan holde op til 4 år.

Intelligent måleteknik

Vehco Cold er certificeret i henhold til DIN EN 12830. Standarden definerer kravene til temperaturregistreringsenheder til brug i transportkæden. De robuste måle-sensorer er specialudviklede til brug i krævende miljøer og er støv- og vandtætte.

Vehco Cold fås i tre versioner: En løsning, der består af målesensorer og en RFID modtager til udlæsning af data fra målestederne. Modtageren monteres uafhængigt af køretøjet, fx i forbindelse med læsseramper eller porte. Når traileren, som er monteret med målesensorer, nærmer sig modtagerenheden, overføres filerne automatisk til flådestyringssystemet, hvorfra de kan hentes.

En anden Vehco Cold løsning indeholder en Black-Box, „VehcoConnect“. Via denne kan temperaturdataene udlæses og sendes via GPRS-systemet i realtid til kontoret eller til en web-server.

Endelig fås Vehco Cold i en komplet-version, hvor temperaturdata kan sendes i realtid via Vehco-terminalen i køretøjet til kontoret. Med denne løsning kan chaufføren selv overvåge temperaturerne og indstille temperatur-profiler og få temperaturalarmer. Desuden giver terminalen mulighed for funktioner som køre-hviletid, besked, navigation og Eco-driving.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062