Iveco-nyheder på IAA
Iveco har mange nyheder med på den 64. internationale messe for erhvervskøretøjer (IAA), som løber af stablen i Hannover fra 20. til 27. september 2012.
Hovedattraktionen på Ivecos stand er uden tvivl den nye STRALIS Hi-Way, den tunge lastbil, som er et konkurrencedygtigt svar på den tunge godstransports behov i dag såvel som i fremtiden.
Styrke, komfort, ergonomi og sikkerhed er nogle af de stærke sider ved den nye STRALIS Hi-Way, en lastbil der giver kunderne en række vigtige fordele, herunder en væsentlig reduktion af de samlede ejeromkostninger (TCO) på op til 4% ved almindelige kørselsopgaver. I Hannover vil den nye STRALIS være udstillet i versionerne Euro 5 og Euro 6.
En anden af årets vigtige nyheder i Stralis-programmet vil ligeledes være at finde i Hannover, nemlig LNG Natural Power-versionen, som drives af flydende naturgas og er beregnet til regionaltransport og natlige leverancer. Fra og med i år markedsføres den over hele Europa.
[pic:18610]For at fuldende fornyelsen af det tunge program vil der desuden være verdenspremiere på Ny Trakker – entreprenørkøretøjet fra offroad-programmet. Ny Trakker, hvis førerhus er redesignet fra grunden, kan komme frem overalt i vanskeligt og ufremkommeligt terræn takket være Cursor-motorerne (8 og 13 Euro V), som sikrer styrke og lang levetid for et køretøj, der skal arbejde 365 dage om året uden afbrydelse. Den nye Trakker løfter produktiviteten til nye højder og sænker yderligere de totale ejeromkostninger og minimerer driftsudgifterne.
Astra-brandet er også i rampelyset på Hannover-messen med den nye version af HD9, som er det absolut toneangivende køretøj til transport i stenbrud og på byggepladser for alle de store bygge- og anlægsvirksomheder, som søger en pålidelig partner, både når det gælder køretøjets styrke og alsidighed, og når det gælder kundesupport.
Udstilling på messen af det komplette udbud: Daily, Eurocargo og Magelys Pro
En vigtig del af Iveco-standen er forbeholdt de øvrige programmer, hvor de lette køretøjer repræsenteres af Daily og de mellemtunge af Eurocargo. Der vil være udstillet tre Daily, heraf en eldreven, som garanterer en høj grad af driftssikkerhed og egner sig perfekt til almindelig bykørsel som dør-til-dør distribution og passagertransport.
[add:360]