Årets Transportvirksomhed fejrede succesen
I en tid, hvor hovedparten af den danske vejtransportbranche lider hårdt under den økonomiske stilstand, har SCT Transport A/S bevist, at det kan lade sig gøre at drive en rentabel vognmandsmands-forretning med flotte regnskabstal på bundlinjen, omfattende transportopgaver i blandt andet bygge- og anlægssektoren øst for Storebælt.
Den store succes er naturligvis ikke kommet af sig selv. Tværtimod er successen et resultat, kombineret med optimal hensigtsmæssig personalepolitik, dygtig ledelse, og gennemtænkt forretningsstrategi gennem de seneste årtier, hvor søskendeparret Hanne Bødker-Petersen og Henning Christiansen har forestået den overordnede ledelse af transportkoncernen i 3. familiegeneration.
Alene i løbet af de seneste to år har SCT Transport A/S markeret sig specielt tre gange.
Først med modernisering og udvidelse af en del af vognparken med 40 nye trækkende enheder, som i alle tilfælde er monteret med miljøvenlige Euro 5-motorer.
Den foreløbige kulmination var kåring som Årets Transportvirksomhed 2012, der vurderes som et prestigemæssigt vigtigt kapitel i koncernens glorværdige historie.
Apropos prestige blev den eftertragtede titel fejret med en gigantisk høstfest med 330 indbudte gæster.
Ud over forretningsforbindelser og leverandører var der naturligvis stor deltagelse af virksomhedens personale.
[pic:18594]Høstfesten blev afholdt i bedste Morten Korch-stil i et kæmpestort telt, der var rejst i koncernens grusgrav i Tulstrup ved Hillerød. Således dannede teltet fysisk ramme om en festlig aften med lækker mad, smagfulde vine ad libitum og dans til blandt andet bandet Zididada.
Kronen på værket, eller høstfestens finale, var et festfyrværkeri, der ikke lod noget stå tilbage for det, som kan opleves i Tivoli.
Værterne Hanne Bødker-Petersen og Henning Christiansen sagde i kor, at de syntes, festen var en ideel måde at takke alle gæsterne for netop deres bidrag til den store succes, virksomheden har opnået.
»Vi kunne jo ikke have skabt succesen alene,« sagde søskendeparret, kort før de trådte ud på dansegulvet og fortsatte festen med en fyrig jive.
Om SCT:
SCT Transport står for Svend Christiansen Transport. Grundstenen til den nuværende transportkoncern blev lagt i 1930 af Carl Christiansen, fader til Svend Christiansen og således bedstefar til Hanne Bødker-Petersen og Henning Christensen.
Frem til i dag har familievirksomheden udviklet sig til en af Danmarks største transportkoncerner med 250 medarbejdere, som har smør på det daglige brød fra 400 moderne køretøjer, grusgrav aktiviteter og et stort lastbilværksted.
Ud over hovedsædet i Gilleleje ledes de omfattende transportaktiviteter fra afdelinger i Roskilde og København.
[add:338]