23948sdkhjf

Nye skolevogne til EUC Lillebælt

Transport & Logistikafdelingen ved EUC Lillebælt har fået fornyet sine skolevogne til kørekortundervisning til lastbil.

Køretøjerne er 2 helt nye MAN opbygget til vekselladstransport, således man i undervisningen kan skifte mellem forskellige belæsninger.

Køretøjerne skal ikke kun bruges til skolevognskørsel, men også kørsel i forbindelse med EU- kvalifikationsundervisningen, hvor der skal køres med forskellig belastning.

Her kan man så skifte kasser i stedet for at læsse om hele tiden. Samtidig får elever og kursister også mulighed for at øve skiftning af veksellad.

Køretøjerne er endvidere udstyret således, der kan måles forbrug i forbindelse med energirigtig kørsel.

Der er også installeret alkolåse i køretøjet. Ikke fordi skolen er plaget af spirituspåvirkede elever og kursister, men for at vise det sidste nye udstyr der er medvirkende til at sikre færdselssikkerheden.

De to nye MAN lastvogne er af typen TGX 26.440 6x2-2 LL med fuld luftaffjedring og XLX førerhus. Vognene er endvidere specificeret med en manuel betjent ZF transmission med 12 fremadgående trin, fordi det er stadigvæk et materielkrav til køreundervisning og aflæggelse af køreprøve.

Begge vogne er også udstyret med det nødvendige udstyr for at kunne anvendes til køreundervisning. Der er desuden også indsat et ekstra enkeltsæde mellem den normale førerstol og passagersædet, så der kan være 3 personer, som alle kan være spændt fast med sikkerhedsseler.

Chassiserne er bygget op fra MAN med standard vekselladsudstyr samt bl.a. VBG påhængsvognstræk, der er dimensioneret til anvendelse til modulvogntog op til 60 ton vogntogsvægt. De to lastvogne er også godkendt til at kunne trække påhængskøretøjer med en maksimal vægt på 39 ton.

Salg og levering af de to nye lastvogne er forestået af salgschef Peter Lyhr Sørensen, MAN Trucks & Bus Danmark A/S i Kolding.

[add:357]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062