Den danske flyttebranche er under pres fra to fronter. På den ene side er det svært at hamle op med konkurrencen fra sort arbejde og underbetaling, når de ansatte skal have deres overenskomstmæssige løn, men på den anden side er forskellen på timelønnen og dagpengene samtidig så lille, at det er svært at tiltrække nye folk.

Formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Leif Jensen, trak fronterne op på foreningens generalforsamling i Randers lørdag 8. september:

»Umiddelbart gav overenskomstfornyelsen moderate stigninger, men når vi ser på konkurrenceevnen i forhold til, hvad vikarbureauer og udenlandske virksomheder kan tilbyde arbejdskraft til, er der fortsat lang vej. Vore medarbejdere skal virkelig være dygtige. Men alligevel er det ikke nok. Sort arbejde er et kæmpe problem, og de flytteforretninger, som traditionelt har arbejdet med privatkunder, er under så stort pres, at mange har fravalgt helt eller delvist at flytte for privatkunder,« sagde Leif Jensen.

Undren over manglende ansøgninger

Han kom med sit eget eksempel, hvor en privatkunde skulle vælge mellem flyttevirksomhedens tilbud på 7125 kroner inklusive moms, og ”et andet tilbud”, som kunden foretrak, på blot 3500 kroner inklusive moms. En urealistisk pris når løn, forsikring, administration og husleje skal indregnes, mente Leif Jensen.

På den anden front undrer det formanden, at der stort set aldrig mere kommer uopfordrede ansøgninger fra håndværkere. For år tilbage var det almindeligt, at nedgang i byggeriet gav tilgang til branchen med gode medarbejdere.

Leif Jensen så en forklaring i, at forskellen på dagpengene og en flyttemands timeløn blot er på 263,88 kroner om dagen. Og da der ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag af dagpengene, er forskellen på daglønnen reelt kun på 158,70 kroner – før skat.

»Måske er det derfor, vi ikke ser håndværkere blandt ansøgerne. For mig ser det ud som om, at staten bevidst fastholder de arbejdsløse i arbejdsløshed. Det er da bestemt ikke økonomien, der får folk ud af arbejdsløshed. Vi må simpelthen kræve en reform af arbejdsløshedssystemet, så det igen bliver attraktivt at arbejde,« fortsatte DMF-formanden.

Varebiler bør lovreguleres

For at få styr på et gråt varebilsmarked foreslår DMF - i lighed med DTL og 3F - at varebiler under 3,5 tons kommer ind under tilladelsessystemet og arbejdstidsbestemmelserne i godskørselsloven.

»Det er jo ingen hemmelighed, at enhver kan nedsætte sig som flyttemand uden nogen form for uddannelse eller tilladelse til godstransport. Det kræver kun et CVR-nummer – hvis de husker det. En meget stor del af privatflytningerne klares af disse såkaldte vognmænd med de små lastbiler. Når sagen kommer for i Vejtransportrådet, må vi appellere til branchens organisationer om i det mindste at være neutrale, hvis de ikke kan anbefale indførelsen af et tilladelsessystem for de små lastbiler. Det glæder os meget, at forslaget om skærpede krav også er ved at slå igennem hos de virksomheder, der anvender de små lastbiler,« sagde Leif Jensen.

Han aflagde sin første beretning som formand efter at have afløst Niels Justesen på posten. Generalforsamlingen udnævnte Niels Justesen til nyt æresmedlem.

DMF har 85 medlemmer, tre færre end sidste år, og flyttevirksomhederne har trods krisen formået at øge lønsummen i årets løb med ca. 9 procent til i alt 307,5 millioner kroner.

[add:243]