Ny Volvo FH får officiel premiere på IAA
10 lastvogne fra den nye Volvo FH-serie vises frem på IAA-messen i Hannover 20.-27. september sammen med en række nye komponenter som I-Torque drivlinen og Volvo Trucks’ første Euro 6-motor.
Den nye og helt redesignede Volvo FH-serie indeholder verdensnyheder inden for brændstofbesparelse sammen med forbedringer af køreegenskaber, ergonomi og sikkerhed. Alle topnyhederne udstilles i de separate fokusområder:
Brændstofeffektivitet
Arbejdsplads
Design
Køreegenskaber
Rumfornemmelse
Overnatning
Sikkerhed
Tryghed
Pålæsning
Driftstid
Den udstillede produktlinje omfatter også Volvo Trucks’ første Euro 6-motor. Det er en 13-liters 460 hk motor, Volvos mest populære lastvognsmotor, som er blevet forbedret yderligere for at møde de skrappe Euro 6-standarder.
[pic:18579]På IAA-standen vil der også være en crashtestet Volvo FH. Den modstod en kollisionstest svarende til en almindelig motorvejskollision mod et stationært objekt.
Den nye Volvo FH udstilles i seks forskellige trækkerversioner og to lange chassiser:
• To 4x2 trækkere med 500 hk Euro 5-motorer, begge med individuel forhjulsaffjedring (IFS).
• To 4x2 trækkere med 13-liters 460 hk motorer, en standard trækker med den nye Euro-6 motor og en trækker med Euro 5-motor med ekstralavt chassis.
• En 6x4 trækker med 13-liters 460 hk Euro 5-motor og en semi-trailer med tip.
• En crashtestet 4x2 trækker med 13-liters 500 hk Euro 5-motor med integreret sikkerhedssele og airbag.
• To 6x2 lange chassiser med 13-liters 460 hk Euro 5-motorer, en med veksellad og en med kroghejs.
[pic:18580]Den nye Volvo FH16 udstilles i to forskellige trækkerversioner, begge med 750 hk Euro 5-motor:
• 4x2 standard trækker
• 8x4 tung trækker
Fire lastvogne fra den eksisterende produktlinje vises:
• Volvo FMX til krævende entreprenørkørsel, 6x4 langt chassis med 3-vejs tip og 13-liters 460 hk Euro 5/EEV-motor.
• Volvo FM til regionaltransport, 4x2 langt chassis skip-loader med 11-liters 370 hk Euro 5/EEV-motor.
• Volvo FE, en lettere lastbil i det tunge segment, vises som 6x2 langt chassis med en 7-liters 300 hk Euro 5/EEV-motor og skraldeaggregat. Den er udstyret med førerhus med lav indstigning.
• Volvo FL en distributionsbil til lokal transport i 12-18 tons vægtklassen. Den vises som et langt chassis med kasseopbygning og lift, drevet af en 240 hk 7-liters Euro 5/EEV-motor.
Følgende komponenter udstilles:
• I-Torque drivline med I-Shift 2 automatisk gearkasse
• 13-liters 460 hk Euro 6-motor
• I-Shift 2 automatisk gearkasse
• IFS – individuel forhjulsaffjedring
• Gennemskåret Volvo FH førerhus
• Model af 16-liters motor
• Model af 13-liters motor
[add:352]