23948sdkhjf

Brian klar til europæisk finale

Den 35-årige danske lastbilchauffør Brian Poulsen fra Aars i Nordjylland drager i denne weekend til Sverige for at forsvare de danske farver ved den europæiske finalen i den internationale chaufførkonkurrence ”Scania Young European Truck Driver 2012”.

Det sker på Scania-fabrikken i Södertälje ved Stockholm, hvor Brian Poulsen møder i alt 23 andre dygtige lastbilchauffører fra lige så mange europæiske lande.

Brian Poulsen kører til hverdag som chauffør for grovvareselskabet DLG i Aars med et 7-akslet vogntog, og han får virkelig brug for sine evner og erfaringer i den europæiske finale.

De 24 finalister skal bl.a. dyste i præcisionskørsel med lastbil med sættevogn, brændstoføkonomisk kørsel med vogntog på 40 tons, førstehjælp, lastsikring og lastbilteknik.

[pic:18542]Og der bliver kamp til stregen, for vinderen af Scanias ”Young European Truck Driver” belønnes med en fabriksny Scania R-serie lastbil til en værdi af kr. 750.000.

Verdens største chaufførkonkurrence

Brian Poulsen har kvalificeret sig til den internationale finale efter en række lokale udtagelseskonkurrencer hos de lokale Scania-forhandlere over hele Danmark. I den danske finale sejrede han blandt 10 finalister på Lastbil Show i Vandel midt i juni.

Mere end 150 chauffører har deltaget i den danske del af konkurrencen i discipliner som færdselsteori og lastbilteknik, manøvrekørsel og brændstoføkonomisk kørsel.

Scanias ”Young European Truck Driver” er verdens største chaufførkonkurrence med fokus på trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil. Mere end 17.000 chauffører fra de 24 deltagende europæiske lande har i år deltaget i konkurrencen, der har været åben for alle lastbilchauffører op til 35 år.

[add:359]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078