23948sdkhjf

ITD: Kom ind i kampen på Transport Øst

Kom ind i kampen!

Sådan lyder budskabet fra ITD ved messen Transport Øst i Greve nu her i weekenden, lørdag og søndag den 8. og 9. september 2012. Her kan du kigge på alt det nyeste inden for lastbiler, kraner og udstyr og få fingre i den bedste rådgivning.

ITD arbejder for alle danske vognmand – på nær amatøren, lyder budskabet fra brancheorganisationen. ITD kan og vil ikke afskaffe konkurrencen, men arbejder i stedet målrettet for at hjælpe medlemsvirksomhederne frem i førerfeltet. Og derfor siger ITD: ”Kom ind i kampen.”

På messen kan du høre om ITD’s mange tilbud til vognmænd, blandt andet køre-hvile-tids-service. Som medlem får du her en sikker opbevaring af dine elektroniske køre-hviletids-data samt månedlige statusrapporter på virksomhedens samlede overtrædelser og fejl. Det minimerer antallet af fejl og giver mere effektive transporter.

ITD har også meget andet på hylden. Teleløsninger, flådestyring og alskens rådgivning er blot få af mulighederne, og alt er til en fordelagtig pris for medlemmerne.

Du kan kende ITD’s stand på deres grønne ”kom ind i kampen” – bannere, hvor de står klar til at hilse på dig.

Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Se mere på

www.transportøst.dk

.

[add:358]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069