23948sdkhjf

ITD: Skriv nye vægtgrænser ind i finansloven

For et lille års tid siden måtte lastbiler gå op i kampvægt, da den tilladte totalvægt og akseltrykket blev hevet opad for flere køretøjstyper.

»Det har været en stor succes, men nu gælder det om at komme endnu længere,« siger chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens fra vejgodstransportens brancheorganisation ITD.

Han ønsker vægtgrænsen for seks-akslede vogntog op fra 48 til 50 ton, og syv-akslede vogntogs vægtklasse skal gå fra 54 til 56 ton. Ved sidste justering gik syv-akslede vogntog fra 48 til 54 ton, mens der ikke blev rørt ved de seks-akslede.

»Forhandlingerne om finansloven er i gang, og vægtgrænserne bør med. Politikerne skal levere en mindre investering, men får til gengæld en betydelig gevinst. Samtidig er der bonus for miljøet. Mere gods på lastbilerne giver mindre CO2, fordi der bliver brugt mindre brændstof i forhold til den transporterede mængde gods,« siger chefkonsulenten.

Gevinst på mere end 100 millioner

I 2010 lavede Vejdirektoratet en rapport om gevinsterne ved at sætte vægtgrænserne op. Siden hævede politikerne nogle vægtgrænser, mens andre ikke blev ændret.

Det har gjort regnestykket for de resterende gevinster kompliceret. Men rapporten fortalte dengang, at det over en 20-årig periode ville koste 328 mio. kr. i øget vejslid mv. at gå hele vejen med de seks- og syv-akslede vogntog til 50 og 56 ton.

Kommunerne skal kompenseres for det øgede vejslid i bloktilskuddet via finansloven. Til gengæld tilføres samfundet 467 millioner kroner over 20 år i form af miljøforbedringer, bedre trafiksikkerhed og besparelser for erhvervet – en gevinst på 139 mio. kr.

»Nogle af de investeringer og gevinster er altså allerede på plads, men det er muligt at høste det fulde udbytte ved at hæve vægtgrænserne det sidste stykke. Det er en ren win-win situation. Danmark bør fortsætte med at gå foran i kampen for effektivitet i vejtransporten,« Jørn-Henrik Carstens.

[add:347]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063