Nem og sikker tankning
Stadig flere Uno-X anlæg får AdBlue, og det gør det nemmere og mere sikkert for de miljøvenlige dieselvogne at skåne miljøet for NOx-gasser.
»Vi har i dag en veludbygget kæde af anlæg, der dækker hele landet. Nu udbygger vi mange af anlæggene med AdBlue, ligesom vi etablerer helt nye anlæg, der kan servicere det stigende antal miljøvenlige køretøjer,« fortæller Søren Fruergaard, salgschef hos Uno-X Energi.
Både eksisterende og nye anlæg bliver opgraderet med nye pumper, der gør det hurtigere at tanke, og så kommer der mere lys og mere kameraovervågning på anlæggene for at øge både tryghed og sikkerhed.
[pic:18495]I Danmark alene har Uno-X over 100 truckanlæg. Hertil kommer samarbejdet med DKV Euro Service, som omfatter hele Europa.
»Markedsprisen på brændstof bliver desværre ved med at stige, og netop derfor bliver det ekstra vigtigt at kunne følge med i forbruget og ikke mindst at undgå misbrug af sit kort,« siger Søren Fruergaard.
Uno-X kundekort er udstyret med pinkode, og alle kædens kort er "født" med købsmaksimum pr. døgn, uge og måned. Her er det muligt for kunderne at bestemme, om det skal ændres til fx maksimum beløb eller liter pr. dag, og om det skal gælde alle kort eller individuelt pr. kort.
Mød hele Uno-X Energis messeteam på Transport Øst i Greve.
Uno-X deltager på udstillingen Transport Øst i Ventrupparken i Greve i weekenden 8.-9. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Se mere på
www.transportøst.dk
.
[add:38]