23948sdkhjf

Så kom den nye Volvo FH

Volvo Trucks lancerede i aftes sin nye FH-serie ved et stort arrangement i Göteborg, der samtidig blev tv-transmitteret over nettet og fulgt af lignende arrangementer flere andre steder i Europa.

Med den nye FH kommer Volvo bl.a. med på Euro 6-vognen, men kan også stadig fås som Euro 5.

Euro 5-drivlinen, der allerede er brændstofeffektiv, er nu endnu mere økonomisk, oplyser Volvo. Samtidig ser Volvos første Euro 6-motor med betydeligt reducerede emissioner dagens lys. Desuden gør den nye funktion I-See det muligt at sænke brændstofforbruget endnu mere - med op til 5 procent. I efteråret 2013 lanceres en ny drivline, Volvo I-Torque, der giver et endnu lavere brændstofforbrug og yderligt forbedrede køreegenskaber.

I-See gør det lettere

I-See er et eksempel på teknologi, der gør livet lettere for chaufføren og samtidig sparer på brændstoffet.

"I-See er en softwarepakke til I-Shift gearkassen. Den gemmer oplysninger om bakkerne, mens lastvognen kører. Næste gang lastvognen kører samme rute, styrer I-See gaspedalen, gearene og bremsen for at sikre, at kørslen bliver så økonomisk som mulig," forklarer Claes Nilsson, Europa-chef for Volvo Trucks.

"Takket være I-See kan transportvirksomhederne sænke brændstofforbruget med op til 5 procent pr. lastvogn," fortsætter han.

Og Volvo Trucks' nye brændstofpakke kan ifølge Volvo give en yderligere besparelse på op til 5 procent. Denne pakke indeholder undervisning og månedlig assistance - Brændstofrådgivning - og har til formål at sænke brændstofudgifterne ved at ændre chaufførens kørestil og give større viden om, hvordan man kører mest effektivt.

Effektiv ny drivline med den nye Euro 6

Med Volvo Trucks' nye I-Torque Euro 6-drivline - som vil blive leveret til det europæiske marked i efteråret 2013 - bliver besparelserne endnu større.

"Volvos I-Torque reducerer brændstofforbruget med op til 4 procent. Sammen med I-See og andre mindre forbedringer resulterer det i fald i brændstofforbruget på op til 10 %. Det svarer til 4100 liter brændstof om året for en gennemsnitlig lastvogn," fortæller Claes Nilsson.

Trådløs forbindelse maksimerer driftstiden

En lastvogn er kun rentabel, når den er i drift. Nu tilbyder Volvo maksimal driftstid. Dette løfte er baseret på Volvo Trucks' nye teknologi til fjernovervågning af komponentslitage og lastvognens generelle tilstand.

"Værkstedet kan på afstand tjekke den faktiske slitage på en række af lastvognens komponenter via computeren. Efterhånden som en komponent er ved at være slidt op, kontakter værkstedet transportvirksomheden i god tid for at aftale et serviceeftersyn, når det passer bedst," forklarer Claes Nilsson.

Fremragende køreegenskaber

[pic:18547]"Den nye Volvo FH har fremragende køreegenskaber - det er næsten som at køre i en personbil. For at sætte tingene lidt i perspektiv tilbyder vi endda individuel forhjulsaffjedring. Denne verdensnyhed sætter nye standarder for køreegenskaber i lastvognsverdenen," siger Claes Nilsson.

En helt igennem ny lastvogn

"Volvo FH-serien markerer et paradigmeskifte. Det mærker man for eksempel, når man ser på, hvordan vi bruger onlinekommunikation til at få direkte forbindelse til lastvognen fra værkstedet," siger Claes Nilsson.

Den nye teknologi øger sikkerheden i lastvognen yderligere, giver en mere økonomisk drivline og gearkasse og bruges til at holde et højt driftstidsniveau.

Ergonomisk design

Fra den forbedrede førerstol har chaufføren et bedre udsyn over vejen, ikke mindst takket være en stigning i førerhusets anvendelige vinduesareal og sidespejlenes innovative design. Stilkkontakter og betjeningsknapper er placeret prioriteret, så de vigtigste er tættest på chaufføren. Til sammen giver de forskellige ændringer et langt bedre udsyn.

Kørestillingen er bedre og giver bedre fleksibilitet. F.eks. har rattet nu en justerbar ratstamme, hvilket er en verdensnyhed i lastvognsverdenen. En bedre kørestilling mindsker sandsynligheden for, at chaufføren bliver træt - og en opmærksom chauffør er naturligvis en bedre chauffør.

Sikkerhed på mange måder

En helt ny førerhusstruktur gør den nye Volvo FH til en mere sikker lastvogn. Aldrig tidligere har en Volvo-lastvogn klaret de meget omfattende krav til kollisionssikkerhed så overlegent som det nye Volvo FH-førerhus, oplyser Volvo selv. Det forbedrede udsyn, ikke mindst takket være de tyndere sidespejle, bidrager også til et mere sikkert arbejdsmiljø.

[pic:18545]Mere opretstående A-stolper har givet én kubikmeter mere plads i førerhuset. Det betyder ekstra 300 liters opbevaringskapacitet samt mere komfort i førerhuset.

"Førerhuset er optimeret til både arbejde og fritid. En bedre seng, integreret parkeringskøler, ny belysning, lavt støjniveau og andre funktioner er alle med til at øge muligheden for behagelig afslapning og en god nats søvn, hvilket giver mere udhvilede og opmærksomme chauffører," siger Claes Nilsson.

Produktionen af Volvo FH til det europæiske marked begynder i foråret 2013.



Fakta om Volvo FH16:

Valg af motoregenskaber: 16-liters rækkemotor med 6 cylindere.

540, 600, 700 eller 750 hk (750 hk fås også i EEV-versionen).

Maks. drejningsmoment: Henholdsvis 2650, 2800, 3150 og 3550 Nm.

Gearkasse: I-Shift-automatgear.

[add:359]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109