TUC med jobgaranti
»TUC A/S deltager igen i år på Transport Øst, og vi glæder os rigtig meget. Vi glæder os naturligvis til at komme og vise flaget, men allermest glæder vi os til at møde alle vores kursister, både dem vi kender og nye. Vores slogan er, at ”vi arbejder med kunder der klapper”, og det kan vi kun få dem til ved at lytte til dem. Det er netop hvad vi bruger sådanne dage til. Vi vil høre, hvad der rør sig, hvad går godt, og hvad giver udfordringer, og hvad der er vigtigt i forhold til at være en professionel transportuddannelsespartner,« siger Birgitte Frost Mathiesen, salgsdirektør fra TUC, der igen i år er klar med en stand på Transport Øst i Greve.
TUC vil også bruge anledningen til at lade besøgende ”lege” hos dem.
»Vi medbringer en energirigtigkørselssimulator, og den kan overraske og bringe legebarnet frem hos de fleste. Vi har selvfølgelig også et par nyheder med i år. Blandt andet kan vi tilbyde spændende dage på Danmarks største køretekniske anlæg, og så vil vi også gerne fortælle alle vore kunder, at vi tilbyder gratis rekruttering,« lyder det fra Birgitte Frost Mathiesen fra TUC, der også vil slå et slag for deres uddannelsesprogram med jobgaranti.
TUC deltager på udstillingen Transport Øst i Ventrupparken i Greve i weekenden 8.-9. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Se mere på
www.transportøst.dk
.
[add:338]