Krævende kran-opgave
Firmaet Acta Recycling A/S fra Odense har for nylig solgt 2 stk. maskiner til neddeling af husholdningsaffald i Oslo.
Affaldet anvendes til fremstilling af biogas. Maskinerne var delt i to halvparter for at lette montagen.
[pic:18511]Transporten blev udført af Bøje Maskintransport i Horsens, der hentede maskinerne i Odense og sørgede for at fragte dem til Norge.
Aflæsningen krævede sin kran og en rutineret chauffør, da selve montageåbningen befandt sig i 6 meters højde, og hver maskindel vejede 6 ton.
Det gik dog planmæssigt og uden de store problemer, som det ses på billederne.
[add:338]