Ta’ med til verdens største truckshow
Mid-America Trucking Show i den amerikanske by, Louisville, Kentucky, er verdens største show og messe for transportbranchen. Og nu kan du også komme med og opleve den gigantiske begivenhed, der tiltrækker udstillere og lastbiler fra hele Nordamerika.
Lastbil Magasinet arrangerer en læsertur til Mid-America Trucking Show, der finder sted næste gang 21.-23. marts 2013. To hele dage er der mulighed for at udforske showet, der er tætpakket med tusindvis af udstillere, funklende lastbiler og gæster fra nær og fjern.
Mid-America Trucking Show fandt sted første gang i 1972 og har siden vokset sig større og større igennem årene. I dag er det stedet, hvor den amerikanske transportbranche mødes for at præsentere og se de seneste nyheder inden for lastbiler og tilbehør.
[pic:18411]Samtidig danner Mid-America Trucking Show også rammen om det største amerikanske træf for show-trucks, hvor særligt opbyggede lastbiler dyster om pokaler i en lang række kategorier. Alt i alt verdens største lastbil-begivenhed, og det finder sted hvert år i marts.
Tre dage i Chicago
På turen besøger vi ikke kun Louisville, men forinden tilbringer vi også tre dage i Chicago, USA’s tredjestørste by. Chicago er et knudepunkt for den amerikansk transport, og den legendariske Route 66 begynder bl.a. fra Chicago.
[pic:18412]Under opholdet tager vi bl.a. på rundtur i byen og håber også at kunne besøge en vognmandsvirksomhed og få et indblik i dagligdagen i den amerikanske transportbranche.
Hele turen varer en uge med afgang med fly fra København til Chicago søndag 17. marts kl. 15.40. Den 20. marts tager videre til Louisville, hvorfra der er hjemrejse lørdag 23. marts. Vi lander så i København søndag morgen kl. 7.10.
Turen inkluderer:
- Flyrejse København-Louisville t/r via Chicago med SAS og United Airlines.
- 3 overnatninger på Essex Inn, Chicago.
- 3 overnatninger på Best Western Airport East, Louisville
- Transfer lufthavn-hotel t/r i både Chicago og Louisville.
- Byrundtur med guide i Chicago
- 3 retters middag på Restaurant Weber Grill i Chicago.
- Adgangsbillet til Mid-America Trucking Show.
Pris pr. person: 14.455,- (i dobbeltværelse). Pris for enkeltværelse: 18.065,-. Min. 20 deltagere.
Profil Grupperejser er teknisk arrangør for turen. For tilmelding og mere information, kontakt Ditte Jorsal på tlf. 77335510.
[add:338]