23948sdkhjf

TomTom lancerer ny navigationsenhed

TomTom lancerer nu PRO 5150 TRUCK LIVE. Med ét års gratis LIVE-tjenester, herunder HD Traffic, hjælper den nye enhed med at reducere rejsetiden og at undgå køkørsel. Dette gør turene hurtigere og mere sikre, forbedrer præcisionen af ankomsttid og reducerer brændstofforbruget, oplyser TomTom.

Med PRO 5150 TRUCK LIVE kan chauffører navigere sig gennem hele Europa på lastbil-venlige ruter og undgå restriktioner vedr. størrelse, vægt og farligt gods.

Med TomTom HD Traffic kan chaufførerne på forhånd se køer længere fremme. Det giver chaufførerne mulighed for at optimere deres hvileperioder og undgå forsinkelser.

»Vores nye PRO 5150 TRUCK LIVE giver selvstændige lastbilchauffører mulighed for at planlægge deres ture ud fra viden om trafikken forude, at køre færre kilometer og med langt mindre stress. Det er også en fremtidssikret enhed, da der medfølger mindst fire gratis kortopdateringer om året. Den kan oven i købet blive opgraderet til en del af en sofistikeret flådestyringsløsning, såfremt chauffører skulle få behov for dette,« siger Corinne Vigreux, administrerende direktør hos TomTom.

TomTom´s IQ Routes teknologi estimerer en lavere gennemsnitshastighed for lastbiler og tager trafiksignaler, rundkørsler og andre forhindringer på vejen med i beregningerne, når den hurtigste rute på et givent tidspunkt på dagen skal fastlægges.

[add:356]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049