DEBAT: Fatter ikke nogen gider
Sikke dog en gang ævl at komme med. Den løn, vi får som eksportchauffør, er jo overenskomstmæssig og ikke sådan at røre ved.
I forvejen er lønnen netop på grund af udeligger-fradraget udhulet, så det nu er nogenlunde på højde - eller nede på plan med - den løn, man får ved at køre indenlands normaltid.
Tror skattefolkene virkelig, at der er nogen overhovedet, der gider arbejde væk fra hjemmet, hvis de ikke har en gulerod? Jeg tror det næppe.
Og hvis vi endelig skulle miste udefradraget, var der da af gode grunde ingen, der gad køre eksport mere, og jeg fatter ikke, der er nogen, der overhovedet tænker på at ligge ude nationalt ud over det, de kan trække fra, og det kan man jo også se på annoncerne - der bliver man jo ligefrem advaret om, at der er mulighed for at skulle ligge ude, fordi så har man gjort op med sig selv, om det er det, man vil, eller i stedet ligge hjemme hos konen.
Jeg ved godt, hvad jeg ville foretrække, hvis det var mig.
Jørgen Hammelstrup
Benløseparken 199 st. th.
4100 Ringsted
[add:38]