Mens transportbranchen, specielt i Danmark, er i alvorlig modvind, og selvstændige danske vognmænd snart er en saga blot, afslørede Ekstra Bladet for et par uger siden, at en af de store spillere inden for containertransport snyder, så vandet driver ned ad væggene. Det var Anco Trans, der var tale om, og afsløringen kom efter, at Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af ca. 700 siders kørselsrapporter for 20 rumænsk indregistrerede lastbiler, som efter avisens oplysninger har udført ulovlig cabotage i Danmark i april og maj i år. Ikke alene har de udført ulovlig cabotage, hvilket koster statskassen milliarder af kroner hvert eneste år, men hvad der er endnu mere skandaløst er, at det, ifølge Ekstra Bladet, er sat i system og ikke er en tilfældighed.

Dette kommer for mig ikke som den store overraskelse, men er vel nærmest en offentlig kendt hemmelighed, at der bliver udført ulovlig cabotage i Danmark i stor stil. Desværre er det for vore politikere mere end en offentlig kendt hemmelighed – de har simpelthen ingen idé om, hvad der foregår af ulovligheder i den danske vognmandsbranche, og det skriger til himlen, at vores transportminister simpelthen ikke er sin opgave voksen. Ved samme lejlighed bør man også sætte spørgsmålstegn ved udvælgelsen af selvsamme – hvorfor er det mon altid en af de sidste pladser, som bliver besat i regeringen? Og dette uanset om regeringen er rød eller blå.

Der mangler i alarmerende grad en transportminister, som har et branchekendskab, og samtidig har autoriteten til at tage de nødvendige beslutninger for branchens bedste, og ikke som i dag, hvor man får indtryk af at være en del af Sønderborg Revyen, når transportminsteren gang på gang famler sig frem i blinde.

Problemet med ulovlig cabotage i Danmark er massivt, og det styres specielt af de store spillere i branchen, som er fuldstændig skrupelløse, og hvor ord som moral og etik er ikke-eksisterende. Her kan det i øvrigt konstateres, at en medarbejder hos Anco Trans tilsyneladende har haft for høj moral og etik, når han ligefrem vælger at udlevere fortroligt materiale fra virksomheden.

Vi har stadig mange dygtige, seriøse vognmænd og chauffører i Danmark, omend det tynder alvorligt ud i dem, og det er så her, at filmen knækker fuldstændigt, når det kræves af fagforeninger og politikere, at disse skal sendes på kurser og efteruddannelser uge efter uge, år efter år.

Dette kunne være prisværdigt, hvis der for det første var arbejde til både chauffører og vognmænd, men ikke mindst; hvis der sad nogle speditører, som reelt var villige til at betale for de ekstra uddannelser og den ekstra service, som danske vognmænd og chauffører utvivlsomt yder!

I stedet sigtes der efter laveste fællesnævner, og hovedparten af de udenlandske chauffører er mildest talt dårligt uddannet, lever en forhutlet tilværelse og lægger i øvrigt ingen penge i den danske statskasse. Men så længe speditørerne og rederierne får noget billig transport, er alt andet vel også ligegyldigt, eller er det?

Her mener jeg, at vi som mennesker har et socialt og et moralsk ansvar, og at vi ikke bare skyder den ”varme kartoffel” videre med undskyldningen; ”Jamen de andre gør det også” En anden ting er trafiksikkerheden, når chauffører fra lande som Rumænien, Bulgarien og Litauen i mange tilfælde er markant dårligere end deres kolleger i f.eks. Danmark.

Desuden er det vel ikke nogen tilfældighed, at langt hovedparten af chauffører, der bliver stoppet med en for høj promille, er af udenlansk herkomst. Måned efter måned uden at se andet end danske landeveje, og ydermere til en ussel løn, skal vel ende galt på et tidspunkt.

Dette ses også i tilfældet med Anco Trans, som ifølge Ekstra Bladet vælger at aflønne de rumænske chauffører med en storsindet lønning – formedelst dkk. 11000. Det er i bedste fald beskæmmende, og i værste fald mangel på respekt over for andre mennesker. Nu ved jeg godt, at arbejdsgiveren vil anføre, at det skam er en fin løn efter rumænske forhold, men her er det næste problem – chaufførerne er ALDRIG i Rumænien i arbejdsmæssigt øjemed, og kun sjældent i privat, hvorfor de skal leve i Danmark, og til dels Tyskland for dkk. 11.000,- om måneden, men til Tyskland kommer de jo, ifølge Ekstra Bladet, ikke så ofte som de burde i henhold til cabotagereglerne.

I samme ombæring er et af de presserende spørgsmål, hvor politiet, Trafikstyrelsen og 3F egentlig er henne – ikke kun i denne sag, men generelt? 3F har selvfølgelig en lovlig undskyldning, når nu alt disponibelt ”mandskab” er samlet foran Vejlegården, hvor røde ideologier og ligegyldige blokader tilsyneladende står øverst på dagsordnen og hurtigt leder tankerne hen på et land som netop Rumænien, hvor regler og love ofte tolkes, som vinden blæser!

Jeg undres, og jeg undres specielt over prioriteringen af forskellige sager hos såvel politi, som hos diverse fagforeninger, som det lader til, at tiden er ved at løbe fra. Når Trafikstyrelsen i samme ombæring, i bedste fald, fremstår som en flok marionetdukker, uden mandsmod til at udføre det arbejde, som de rent faktisk er sat i verden for, kan det ikke undgås, at man undres over, hvor sammenspist det politiske system tilsyneladende er.

Det kunne af samme årsag være interessant at se, hvornår Trafikstyrelsen sidst har frataget en vognmand tilladelserne pga. lovbrud. Selv ikke de mest oplagte tilfælde lader til at fange deres opmærksomhed, og det kunne mere end antyde, at en udskiftning blandt personalet er mere end almindelig påkrævet, så Trafikstyrelsen kan vækkes fra deres tornerosesøvn. Se, dét er optimisme!

Derudover venter jeg i spænding på en udmelding fra DI. Til dem, som ikke er klar over det, er den allestedsnærværende direktør for Anco Trans, Anne Kathrine Steenbjerge, formand for DI Transport. Med henblik på DI’s normalt så stramme regulativer, og ikke mindst markante holdning til kriminalitet og overholdelse af lovgivningen, kan de vel ikke stå model til, at selve formanden tilsyneladende ikke aner, hvordan regler og love i transportbranchen skal og bør overholdes, eller kan de?

Jeg håber, at denne afsløring kan virke som et wake-up call for vore politikere, som omgående bør stramme diverse lovgivninger markant. Her tænkes specielt på cabotage-loven, som til min store undren hører til blandt de allermest lempelige i Europa. Dette krydret med et politi, som i alvorlig grad mangler ressourcer, en branche hvor moral og etik for længst er forsvundet sammen med de rumænske chaufførers tilhørsforhold til Rumænien, gør at vi står overfor et alvorligt problem – ikke kun i branchen, men i samfundet generelt.

Til sidst ville det have klædt Anne Kathrine Steenbjerge at have stået ved afsløringerne, men i stedet vælges en håbløs taktik, hvor den ellers så medieglade direktør tror, at hun kan tie problemerne ihjel, og derved få Ekstra Bladets afsløring til at forsvinde. Måske ikke så overraskende, når jeg noterer mig, at selvsamme person var en del af af VK-regeringens vækstforum, hvor hovedformålet var en løsning på vores stigende problem omkring arbejdsløshed. De gode intentioner forsvandt pludselig på forsiden af Ekstra Bladet og beviser igen, at troværdigheden blandt samfundseliten tilsyneladende har trange kår.

Søren Schmidt Christensen
Nordborggade 57
8000 Århus

[add:243]